Naturkatastrofer
I verden

En naturkatastrofe
En naturkatastrofe er en katastrofe, som forårsages af noget naturligt og ikke af mennesker. Naturkatastrofer dræber hvert år mange mennesker og er helt umulige at standse. Af de mest kendte naturkatastrofer kan nævnes jordskælv, orkaner, tornadoer, flodbølger, oversvømmelser og vulkanudbrud.
Naturkatastrofer kan ramme hele verden, men nogle steder er mere udsatte end andre. Eksempelvis forekommer vulkaner ofte ved grænserne til de tektoniske plader. Nogle naturkatastrofer kommer igen hvert år. Danmark betragtes som et land uden for farezonen. Her forekommer der kun mindre jordskælv og skypumper. Orkaner forekommer dog i Danmark, og de bærer ofte oversvømmelser med sig.
Tørke og hede kan også betragtes som naturkatastrofer. Konsekvenserne af disse kan være dårlig høst og dermed kan der opstå hungersnød, dødelige sygdomme og skovbrande. Ekstremt kolde vintre kan forårsage sygdomme og isglatte veje, som gør det svære at eksportere varer.
Mindre skadelige fænomener som lyn kan også betragtes som naturkatastrofer. De skaber sjældent mere skade end at slå ned i lynafledere eller måske dræbe nogle få personer. De kan imidlertid også igangsætte skovbrande.
Dog kan vi også selv være med til at lave naturkatastrofe da vi har drivhuseffekten, og den kan vi jo gøre bedre og dårligere så hvis vi gør sådan vi ikke har en særlig god drivhuseffekt kan vi skabe måske større, vildere eller bare flere orkaner, tornadoer og cykloner osv.